Frivillig Akkord

Står du med en stor gæld, som du har problemer med at få betalt af på, og opfylder du ikke kravene til en gældssanering eller eftergivelse, har du forsat mulighed for at blive gældfri indenfor en kortere årrække. Du kan eventuelt få forhandlet en frivillig akkord. Det er en aftale, som du og dine kreditorer frivilligt indgår uden om Skifteretten eller Fogedretten.

Da akkordaftalen er frivillig, er der ingen garanti for, at alle dine kreditorer siger ja til den, men det kan være en fordel for dem at acceptere en aftale, fordi de på den måde er sikret, at de i hvert fald får en del af det, du skylder tilbage. Penge de måske ellers ikke ville have fået. Har du mange kreditorer, og er du registreret i RKI med flere af dine gældsposter, kan det også være et incitament for kreditorerne at acceptere en akkordaftale, fordi de ved, at de er mange, der kæmper om dine penge.

Det kan være, at kreditorerne eller bare en af dem stiller som betingelse, at alle de andre kreditorer skal acceptere aftalen, før de selv vil være med. Det kan være svært at få alle med på en aftale, men her kan tiden være på din side. Det vil ikke ændre det store på din situation, at du venter og ser tiden an i forhold til de kreditorer, der enten siger nej eller betinger sig at alle er med.

En frivillig akkordaftale kan enten bestå i, at du tilbyder dine kreditorer et engangsbeløb mod, at de sletter resten af gælden. Jo ældre gælden er, jo lettere kan kreditorerne være at forhandle med. Dette kræver dog, at du har en sum penge eller kan låne dem hos familien.

En anden mulighed kan være, at du foreslår en afdragsordning over nogle år, hvor du betaler en procentdel af gælden tilbage mod, at resten af gælden slettes eller rentetilskrivningen stoppes. Hvis du fejler bare en betaling, er kreditorerne ikke længere bundet af aftalen, og du skylder igen det samlede beløb inklusiv renter. Det er derfor vigtigt, at du har en stabil indkomst og får lagt et budget, du er sikker på, du kan leve for i de år, hvor du har lavet aftaler med kreditorerne.

Det kan være en stor og kompleks omgang at få forhandlet en frivillig akkord med dine kreditorer. Du er måske usikker på, hvordan du bedst griber det an eller er nervøs for at tage kontakt til dine kreditorer. Det kan derfor være en god ide og investering af få en gældsrådgiver til at hjælpe dig igennem hele forløbet fra budgetlægning til forhandling.

Med hjælp fra en professionel gældsrådgiver kan du ofte få forhandlet bedre aftaler, da en professionel gældsrådgiver har et stort kendskab til de forskellige kreditorer, deres villighed til at indgå aftaler og hvor meget de hver især kan presses, når en aftale skal forhandles. Som privatperson kan det være svært for dig at blive taget seriøst af kreditorerne, især hvis forholdet i en periode har været anspændt. Det virker ofte mere seriøst, når du har en professionel gældsrådgiver til at forhandle på dine vegne.


Få professionel rådgivning og sparring hos PØR


Rabat til nye kunder – Ved første møde får du to timers rådgivning / sparring for én times pris.