PØR er et uafhængigt og uvildigt rådgivningsfirma med speciale inden for privatøkonomisk optimering og afvikling af gæld, som drives af bank- og gældsrådgiver Erik Fraas. Erik Fraas er uddannet bankrådgiver i BG Bank (Nu Danske Bank) og har arbejdet flere år i den finansielle sektor både med rådgivning og administrative opgaver. Han har derved et bredt kendskab til, hvordan bankerne drives. Erik Fraas er tillige uddannet indenfor LEAN og forandringsledelse, som primært går ud på at bruge sin sunde fornuft og få mere ud af det samme, samt hvordan man løbende bliver bedre. Disse redskaber er også rigtig gode til at optimere kunders privatøkonomi. Erik Fraas er tillige tilknyttet Nordisk Film TV, hvor han som konsulent bag kameraet bidrager med privatøkonomiske analyser af deltagernes økonomi, forhandler med kreditorerne samt sparrer med værterne på TV2 programmet “Danskere på tvang” og på DR programmet “I hus til halsen”
Læs mere om Erik Fraas’ erfaring og uddannelse her
Social Profil
Erik Fraas har siden marts 2010 været frivillig gældsrådgiver, hvor han primært rådgiver og hjælper socialt udsatte med deres gældsproblemer.
Erik Fraas har i næsten 3 år arbejdet med autister med forskellige overbygninger. Han har især arbejdet med:
- Styring af forbrug
- Styring af privatøkonomi
- Botræning og indflytning i egen lejlighed (§85)
- Selvstændighedstræning
- Jobtræning
Erik Fraas har både de faglige og menneskelige kompetencer til at hjælpe, vejlede, motivere og rådgive borgere til at få styr på økonomien, komme videre med uddannelse eller at komme i arbejde.